Er hæmorider farlige? Lær alt, du skal vide

Er hæmorider farlige? Få klar besked om risiko, symptomer, blødning og hvornår du skal reagere.

Hæmorider kan være både ubehagelige og bekymrende – især hvis du oplever blod fra endetarmen. Mange frygter, at hæmorider kan være et tegn på noget alvorligt, som fx endetarmskræft.

Den gode nyhed er, at hæmorider i sig selv ikke er farlige. De er en meget almindelig tilstand, som kan ramme både mænd og kvinder og ofte skyldes øget tryk i endetarmen.

Men fordi symptomerne i nogle tilfælde kan minde om andre sygdomme i tarmen, er det vigtigt at vide, hvornår du bør reagere og søge læge.

Hvad er hæmorider egentlig?

Hæmorider er små blodårer i endetarmen, der fungerer som puder, som hjælper med at holde tæt.

Når trykket i området stiger, fx ved forstoppelse, graviditet eller ved at presse hårdt under toiletbesøg, kan blodårerne udvide sig og danne små udposninger. Disse udposninger kan blive irriterede, klø, give svie eller bløde let ved afføring.

Du kan læse mere om, hvordan hæmorider opstår, i artiklen Hæmorider – Alt du skal vide.

Er hæmorider farlige i sig selv?

Nej. Hæmorider er en ufarlig og godartet tilstand. De giver ubehag, men udvikler sig ikke til kræft eller andre alvorlige sygdomme.

Dog kan hæmorider i nogle tilfælde give komplikationer, som kan kræve behandling.

Mulige komplikationer ved hæmorider

Selvom hæmorider sjældent er farlige, kan de give problemer, hvis de ikke behandles eller bliver meget store:

Blødning: Hæmorider kan bløde ved afføring, især hvis afføringen er hård. Det er oftest frisk, rødt blod og ufarligt i små mængder.
Smerte og hævelse: Hvis en hæmoride bliver afklemt, kan der dannes en blodprop (trombose), som giver pludselig smerte og hævelse.
Hudirritation: Slim og fugt kan irritere huden omkring endetarmen, hvilket kan føre til kløe og sår.

Disse tilstande er ubehagelige, men de kan behandles effektivt med salver, stikpiller eller, i sjældne tilfælde, kirurgi.

Læs mere om behandlingsmuligheder i artiklen Hvordan fjerner man hæmorider?

Hæmorider og blod – hvornår skal du reagere?

Blødning fra endetarmen er et almindeligt symptom ved hæmorider, men det er vigtigt at kende forskel på ufarlig hæmorideblødning og tegn på noget mere alvorligt.

Kendetegn på blødning fra hæmorider:

Lyserødt eller friskrødt blod
Synligt på toiletpapiret eller i toilettet efter afføring
Smertefri blødning (oftest)
Opstår i forbindelse med hård afføring eller pres

Denne type blødning er typisk ufarlig og skyldes, at hæmoriden er sprunget eller irriteret.

Når blødningen skal undersøges nærmere:

Du bør kontakte din læge, hvis:

Blødningen bliver kraftig eller hyppig
Blodet er mørkt eller blandet med afføringen
Du har ændringer i afføringsmønster (fx diarré, vægttab eller tynd afføring)
Du har mavesmerter eller træthed, der kan tyde på blodmangel

I sådanne tilfælde kan lægen udelukke mere alvorlige årsager som tarm- eller endetarmskræft.

Kan hæmorider udvikle sig til kræft?

Nej, hæmorider udvikler sig ikke til kræft. De er udelukkende hævede blodårer, ikke kræftforandringer.

Men fordi både hæmorider og endetarmskræft kan give blødning fra endetarmen, er det vigtigt ikke at antage, at det kun skyldes hæmorider, før lægen har undersøgt det.

I Danmark anbefales det, at personer over 50 år deltager i det nationale screeningsprogram for tarmkræft, hvor man tester afføring for blod. Hvis du oplever blødning uden kendt årsag, bør du altid kontakte lægen – uanset alder.

Læs mere om, hvordan hæmorider viser sig, i artiklen Symptomer på hæmorider – lær at genkende dem.

Hvornår kan hæmorider blive alvorlige?

Selvom hæmorider er ufarlige, kan de i sjældne tilfælde give så store gener, at de kræver lægelig behandling.

Du bør søge læge, hvis du oplever:

Vedvarende eller kraftige blødninger
Hævelse og smerte, som ikke går væk
Udposninger, der ikke kan skubbes tilbage
Feber eller tegn på infektion (meget sjældent)

Lægen kan vurdere hæmoridernes størrelse og sværhedsgrad og foreslå behandling, der passer til din situation – fra salve og stikpiller til fjernelse med elastik eller kirurgi.

Hvordan behandles hæmorider sikkert?

De fleste hæmorider kan lindres med egenbehandling og håndkøbsmedicin.

Lokal behandling

En hæmoridecreme eller salve kan reducere kløe, svie og smerte og beskytte huden mod irritation.

I Danmark er Lidoposterin® det eneste godkendte håndkøbslægemiddel mod hæmorider.

Det:

Virker lokalbedøvende med lidocain, som hurtigt lindrer smerte og kløe
Indeholder zinkoxid, der beskytter huden og fremmer heling
Er uden parfume, steroider og konserveringsmidler
Kan bruges både udvendigt og indvendigt med det medfølgende indføringshylster

Læs mere om behandlingsformer i vores artikel om behandlingsmuligheder for hæmorider.

Hvordan undgår man, at hæmorider bliver værre?

Hæmorider er som regel forbigående, men der er meget, du kan gøre for at forebygge nye episoder eller forværring:

Spis fiberrigt og drik rigeligt med vand, så afføringen bliver blød
Undgå at presse ved toiletbesøg
Bevæg dig regelmæssigt – undgå for meget stillesiddende tid
Brug hæmoridecreme ved begyndende irritation
Undgå langvarige bade eller stærke sæber omkring endetarmen

Disse simple tiltag kan reducere ubehag og mindske risikoen for, at hæmorider kommer igen.

Ofte stillede spørgsmål om hæmorider og risiko for sygdom

Kan hæmorider give blod i afføringen?

Ja. Frisk rødt blod ved afføring er et almindeligt symptom på hæmorider. Blødningen skyldes irritation af de hævede blodårer i endetarmen. Blodet er som regel lyst og ufarligt, men bør undersøges, hvis det bliver kraftigt eller gentager sig ofte.

Kan hæmorider forveksles med endetarmskræft?

Ja, i nogle tilfælde. Begge tilstande kan give blødning fra endetarmen, men kræftblødning er ofte mørkere, og ledsages typisk af vægttab eller ændret afføringsmønster. Lægen kan hurtigt afklare forskellen gennem en undersøgelse.

Hvornår skal man søge læge ved hæmorider?

Du bør kontakte lægen, hvis blødningen er kraftig, mørk, hyppig – eller hvis du har smertefulde hævelser, feber eller udposninger, der ikke forsvinder. Lægen kan udelukke andre sygdomme og anbefale den rette behandling.